Om Subaru

Subaru bliver fremstillet af Subaru Corporation, som blev grundlagt i 1953. Subaru er det japanske navn for stjernebilledet Plejaderne, der i Japan står for genfødsel og styrke. Den første bil blev lanceret i 1958 og blev kaldt Subaru 360. I dag produceres godt 1,2 mio. biler i Japan og i USA. Vores unikke boxermotor blev lanceret i 1966, mens det symmetriske firehjulstræk havde premiere i 1972. Subaru er i dag verdens største producent af firehjulstrukne biler.

Vores logo

Ordet Subaru kan bedste oversættes med at 'forene sig'. Subaru er, som nævnt ovenfor, også det japanske navn for stjernebilledet Plejaderne. I den japanske astrologi repræsenterer Plejaderne genfødsel og styrke. De seks stjerner i logoet står for de 'seks lysende enheder', altså de fem selskaber, der sammen danner den store, sjette stjerne – Fuji Heavy Industries. Siden 2016 har selskabet heddet Subaru Corporation.

1958

Den første version af Subarus logo bliver monteret i fronten på vores første serieproducerede bil – Subaru 360.

1965

Version 2 dukker op samtidig med, at Subaru færdiggør sin egen testbane i tilknytning til fabrikken i Gunma.

1966

Tredje udførelse præsenteres i sammenhæng med indvielsen af det nye Subaru-hovedkontor i Shinjuku, Tokyo. Den første model med boxermotor – Subaru 1000 – er også den første til at bære det nye emblem.

1972

Subaru Leone 4WD Station Wagon lanceres med fjerde generation af det kendte logo.

1973

Femte variant af logoet pryder grillen på tredje generation af den lette lastbil Sambar.

1976

Subaru-pickuppen 1800 (Brat i USA) lanceres og er første bil på vejen med sjette version af logoet.

1986

Subaru-stjernerne gør comeback uden farvevifte og lanceres samtidig med, at Rex vises som stationcar.

1989

Legacy lanceres efter sin 100.000 km-rekord, og dermed ser logo nummer otte også dagens lys.

2003

Legacy 4. generation, Outback 3. generation, Justy, R2 og logo nummer ni præsenteres.

2019

Seneste udgave præsenteres samme år, som Subarus første el-hybrid – Forester e-Boxer – lanceres.